Lingeriet skal helst være let at bære, og farverne skal passe til – og her kommer det tit bag på folk, at vi ikke anbefaler en helt hvid BH. Det har sin forklaring. Har man f.eks. en kridhvid sommerskjorte på, vil en helt hvid BH give for kraftigt genskin, mens en let rød eller naturfarvet ikke ses nær så tydeligt gennem skjorten.
Vi har stor succes med BH’er, der giver mulighed for at ændre på stropperne, så den samme model faktisk kan gøre det ud for flere.
TARANTO er en af de fleksible BH er, som er meget in i øjeblikket. Det er en glad BH, som kan bruges under alt - også tætsiddende tøj. Stropperne kan tages helt af, så BH’en er selvsiddende, og de kan skiftes ud med et par helt gennemsigtige. Andre muligheder er at sætte stropperne op som krydsryg eller op omkring nakken som halterneck.
PISA BH med push-up er vores egen model og en af de mest populære, vi har. Den har en super pasform, og rigtig mange er glade for den ekstra fylde fra push-up-effekten. Pisa kan bruges under alt tøj, og vi får den hjem i 10-12 nye farver hvert forår og efterår.
Du skal måles to steder:
Under barmen. Det bestemmer, hvor mange cm i omkreds din BH skal være.
Omkring barmen. Det bestemmer, hvilken skålstørrelse du skal have.
OMKREDS:
Det er stykket omkring livet, der får din BH til at sidde, som den skal og holder barmen på plads. Derfor er det vigtigt, at det hverken sidder for løst eller for stramt.
TJEK:
Du skal kunne få to fingre ind under uden problemer. Det flade stykke foran skal sidde helt ind til kroppen.
SKÅLSTØRRELSE:
Når først du har fundet den rigtige omkreds, vil du ofte opleve, at din normale skålstørrelse ikke længere passer. Typisk skal du en eller flere skålstørrelser op.
TJEK:
Der må ikke vælte bryst ud over kanterne – hverken i armhulen eller foran. Stoffet må ikke sidde for løst – så er skålen for stor. Bøjlerne skal følge hele brystet hele vejen rundt – de må ikke sidde og trykke.
MODELLER:
Der er ikke to barme, der er ens. Og der også forskel på, hvad du forventer af din BH, og hvilken påklædning den skal bruges under. Der fi ndes mange forskellige modeller, f.eks. push-up, balconette og
bøjle-BH’er. Nogle er eksempelvis særligt velegnet til små barme, andre til store.
LILLE BARM:
Nogle vil gerne have barmen til at se ud af lidt mere. Det kan løses med fyld i BH en eller push-up.
STOR BARM:
En bøjle-BH giver god støtte. For nogle er en stor barm ikke nødvendigvis lykken. Med en såkaldt minimize-BH er det faktisk muligt at få barmen til at syne mindre.
Følg altid vaskevejledningen – og hvis BH en må vaskes i maskine, så følg rådene herunder:
Sommervind i håret og strandsand mellem tæerne. Den varme årstid er frihed og afslapning, der kalder på lækkert badetøj i smarte faconer og farver. Her er vores bud på årets hit: En ternet bikini med push-up-BH, der fås med både shorts og bikini-trusse. Trussen har rynkebånd, og med den lille snøre kan man regulere højden på siden. Shortsene kan bruges til badning og er samtidig behagelige, når man går til og fra stranden.
Badetøj lever en udsat tilværelse – specielt i klorvand – men hvis du følger nogle få gode råd, så holder det længere: Det er bedst at skylle badetøjet op i lunkent vand efter brug og hænge det til tørre med det samme. Vil du vaske det i maskine, så brug et mildt vaskepulver. Badetøj har ikke godt af at ligge i et vådt håndklæde – hæng det i stedet til tørre i skyggen.
| Tilbage |