Randers Storcenter byder i hele 2012 på Søndagschancen - en ny stor kundekonkurrence med millionpræmie og kæmpefinale.
Der er dømt ”Sesam Sesam - luk dig op” i Randers Storcenter. Her er Søndagschancen flyttet ind hele 2012.
Kunderne skal igen på skattejagt på centertorvet søndag d. 26. februar og søndag den 4. marts, hvor
24 skabe er fyldt med gevinster fra centrets mere end 58 forretninger og butikker.
Skabene kan kun åbnes, hvis kunden står med det Randers Storcenter katalog i hånden, der har det rigtige nummer på bagsiden. Det betyder, at to søndage om måneden gennem hele 2012– nemlig den første og den sidste - simpelthen er blevet en ekstra god dag at være kunde i Randers Storcenter, der lige er blevet kåret som landets 4. bedste shoppingcenter under 25.000 m2.
”Sidste år nåede vi et kundetal på næsten tre millioner. Men vi vil da gerne betjene endnu flere og vil på denne måde vise vores mange trofaste kunder, hvor dejligt det er - også at shoppe hos os om søndagen. Ikke mindst fordi den sidste søndag i måneden er ny åbningsdag for os”, siger marketing- og eventchef Lene Nørgaard.
”Det er kunderne, der skal præmieres, for det er dem, der bakker os op og gør, at vi overlever. Ikke mindst imens krisen kradser, vil vi gerne gøre noget ekstra for vores kunder”, siger hun.
Konkurrencen kulminerer om et år med en spektakulær finale, hvor en million gode danske kroner er på spil.
Ud over de 24 præmier til to søndagschancer hver måneden, får en af søndagens vindere en ekstra chance.
I et af skabene ligger der sammen med gevinsten også en finaleplads til konkurrencen.
”Selv om nummeret på bagsiden af det postomdelte katalog ikke matcher nogen af skabene, er der stadig mulighed for at vinde på endetallet. For eksempel kan alle med endetallet 100 søndag 29. januar og 5. februar få en gratis softice”, siger Lene Nørgaard.
Vindernumrene kan ses på centertorvet fra kl. 10 på åbningssøndagene. Og mandagen efter på centrets hjemmeside.
Dukker man først op i løbet af den efterfølgende uge og vil åbne sit skab, er der kun et gavekort på kr. 100 til Randers Storcenter tilbage. Det forsvinder også, hvis det ikke bliver hentet i løbet af ugen.